Psykoterapi
Psykoterapi
Mit faglige afsæt er sammensat af over fem forskellige uddannelser og en del livserfaring. Jeg er kendt for at være tillidsskabende, ikke dømmende og nysgerrig.
Forrige år besluttede mig for et yderligere kvalitetsstempel, ved at påbegynde en fireårig psykoterapeut uddannelse.
Du kan derfor modtage kvalificeret psykoterapi hos en garvet samtalepartner til kun 300 kr. i timen. Prisen gives kun så længe jeg er under uddannelse.
Står du midt i psykiske og personlige udfordringer, såsom sorg, krise, stress eller angst, har du mulighed for i et trygt rum at få belyst dine tanker, handlinger og følelser.
Jeg uddannes hos Vedfelt Instituttet, hvor terapien tager udgangspunkt i psykologien om vores selvregulerende og selvhelbredende kræfter i personligheden, og de helings- og udviklingsmuligheder, der ligger i forholdet mellem mennesker.
Lad mig hjælpe dig
Få et uforpligtende tilbud på din opgave. Kontakt mig i dag på telefon +45 23 34 25 52 eller email stina@valsborg.dk.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
En øget opmærksomhed på din krops signaler
Sammen arbejder vi med at stimulere dine ressourcer frem for at finde fejl og mangler. Jeg har et særligt blik og erfaring for at arbejde med sammenhænge mellem krop, bevidsthed, meditation, drømme og følelsesliv. Det betyder at vi igennem en terapi session ofte vil inddrage andre aspekter end det vi normalt forstår ved ren samtale. Det kan være en øget opmærksomhed på din krops signaler, dine drømme, tegning og frie tankeassociationer.
Alt foregår selvfølgelig i dit tempo og efter dine ønsker.
Man kan sige at kybernetisk psykoterapi, er en terapiform hvor du er i mesterlære som menneske – i dit eget liv.
Det kan være en svær og sårbar situation at skulle række ud til et fremmed menneske. Derfor er det særligt vigtigt at den terapeut du vælger, er en du har god kemi med og føler dig tryg hos.
Ring på 2334 2552 eller tag kontakt til mig her for at se om vi to måske er et match.